|
Heelwork To Music
Nessie betrådte dansegulvet for første gang ved DKK's første officielle HTM konkurrence i sommeren 2006. Nessie og jeg valgte at prøve kræfter med klassen freestyle.
Vi kastede os ud i et dansk nummer af Jakob Sveistrup og dansede med de meste simple tricks. Derefter valgte vi at danse til et instrumentalt stykke musik af Dave Stewart. Dette havde jeg ikke formået at fortolke rigtig godt, men det bragte os da efter et lille år op i klasse 2.
Herefter blev det Nanna med Busters verden. Denne dans gik vi igennem klasse 2 med og brugte den også i klasse 3 nogle gange med en øget sværhedsgrad. Nessie laver søde og sjove tricks og det blandet med en sød fortolkning har vi placeret os rigtig pænt mange gange.
Vi var også, så heldige at få tildelt diplomet: Årets bedste fortolkning 2007. En pris jeg er meget stolt af, da det er så utrolig vigtigt i dogdancing at kunne fortolke sin musik.

|

Nessie og jeg kastede os ud i HTM klassen i starten af 2008. Vi stillede op i "for sjov" klassen et par gange. Nessie blev rigtig flot placeret op gennem klasserne og vi er nu i klasse 3.
Lige nu arbejder vi på et nyt HTM klasse 3 program. Vi har valgt et nummer fra filmen "Edward Scissorhand" Det glæder vi os til at vise, og er spændte på modtagelsen... |