DKHMCH

     Queeny

 

 

 

 

 

 

HTM Resultater                                    

   

Heelwork To Music

Før Queeny var kommet til verden, vidste jeg at jeg ville bruge min nye hund til dogdancing. Derfor er Queeny siden hun var 8 uger blevet præsenteret for mange forskellige tricks og HTM positioner. Queeny synes heldigvis at det er rigtig sjovt!!!

Queeny deltog i sin første konkurrence i Næstved d. 20 marts 2008. Hun var her 10 måneder. Vi stillede op i "for sjov" klassen med et HTM nummer med Enya. Det gik ud over alt forventning.

Jeg skiftede Enya ud med et meget mere tempofyldt nummer med Queen "Dont stop me now" Vi stillede op i for sjov klassen 2 gange mere, hvor Queeny gjorde det mere end fint.

 

 

 

       

 

 

        

 

                                 

   

 

 

 

 

 

 

     

         

Så kom dagen, hvor vi kastede os ud i de officielle klasser. Dette hændte i Lille Skensved d. 3 august 2008. Hun lavede en fremragende præstation og vandt sin klasse. 1 måned efter vandt hun igen HTM 1 klassen på flotteste vis og rykkede derfor op i klasse 2.

Vi fortsætter med vores Queen tema, men bruger tid på at gøre den længere og øge sværhedsgraden.

Vi går også og træner en masse freestyle ved siden af vores HTM træning. Her træner vi til Superman.

Queeny gentog successen i klasse 2 og vandt begge gange og strøg op i klasse 3. Jeg synes at Queeny var klar til at deltage i denne klasse, da hun er rigtig god til at holde koncentrationen trods hendes unge alder og kunne mange flotte præcise positoner - så jeg lavede et klasse 3 program med et remix af Queen. Dette blev ikke taget så godt imod af dommerne, hvilket jeg i bakspejlet er helt forståelig overfor. Jeg var heller ikke hel tilfreds og sprang ud i noget helt nyt.

Ringenes Herre - Jeg elsker filmene, de bringer mig ind i en hel anden verden og musikken ligeså. Jeg brugte mange aftener med You tube og fik lavet 4 minutters smuk og fængende musik. Det var svært at begrænse sig, da der er utrolig meget smuk musik i filmene.

Jeg vidste, at dette var det helt rigtige musik til Queeny,da det er smukt, men samtidig fyldt med power....

Vi debuterede d. 24/4-09 ved Lyngholm konkurrencen i Holbæk. Queeny arbejdede som en drøm... Hun var fantastisk dygtig og præcis. Vi vandt klassen og fik vores første Certifikat!!!! Hold da op en fantastisk dag.... Det allerbedste var alle de reaktioner vi fik efter programmet. Mange roste programmet og fortalte at de havde fået kuldegysninger og tårer i øjnene... Hvad kan man ønske sig mere? Vi havde formået at frembringe den helt rigtige stemning og min Queeny er jo bare helt unik og fantastisk....

D. 25/5-09 vandt vi vores 2. Certifikat. Så nu ser vi meget frem til at vi vinder vores sidste Certifikat. Det bliver en stor dag for os!!!!!

D. 2/8-09 hændte det... Queeny blev HTM CHAMPION... Jeg er så ubeskrivelig stolt af min skønne lille tøs. Hun er en fantastisk hund at arbejde med. Jeg var nok lidt mere nervøs denne dag end normalt, men min Queeny knoklede i den hede sommervarme og vandt sit sidste Certifikat.

DKHMCH Fæhunden's Queeny Las

Nu fortsætter vi med træningen af vores HTM program i håb om at kvalificere os til NM i Herning i november 2009. Samtidig træner vi på vores nye freestyle nummer.

 

 

Den 8 november 2009 var der Nordisk Mesterskab i HTM og Freestyle i Herning. 

Queeny vandt HTM NM SØLV og HTM GULD på Hold. Det var en fantastisk oplevelse!!! 

Læs mere om NM 2009 her!    

 

Efter NM har vi arbejdet videre med vores Ringenes herre. Programmet rummer så mange muligheder og er stadig under udvikling. Vi har haft i fokus at kvalificere os til VM 2010.

 

Den 10/2-10 da jeg kom hjem fra arbejdet lå der et brev fra DKK i min postkasse. Der stod at DKK ønskede, at Queeny og jeg skulle repræsentere Danmark på HTM landsholdet til VM i juni 2010. Det bliver helt fantastisk!!!

Jeg glæder mig helt utroligt til, at opleve VM med Queeny og ikke mindst med resten af det danske HTM landshold - Vi skal danse i fællesskab for DK!!!   

 

Dagen efter spurgte Johanna mig om jeg vil med hende til England og konkurrere i maj 2010.

Det er en kæmpe drøm jeg har haft siden jeg begyndte at dyrke HTM. UK det er virkelig der man kan hente inspiration og så ovenikøbet have mulighed for at konkurrere - Også det glæder jeg mig utrolig meget til.

 

I juli skal jeg til Sverige og konkurrere.

 

Alt tyder på at 2010 bliver et rigtig spændende HTM år!!!!

 

 

Følg med her og på bloggen!!

 

 

 

 

 

 

Så har vi været i England. Det var en helt fantastisk tur, som levede fuldt ud op til mine store forventninger. Det var en super hyggelig tur sammen med Johanna og Queeny var virkelig nem at have med. Hun klarede turen helt fantastisk.

Queeny vandt begge sine klasser.

 

Læs meget mere om Englandsturen her!!!

 

 

 

 

 

 

Så har vi været til Verdensmesterskaberne - det har været en fuldstændig fantastisk oplevelse.

Queeny blev VERDENSMESTER sammen med det danske HTM landshold & Individuel VM SØLV VINDER.

 

Læs meget mere om VM her!!!